Forgyldning

Forgyldningen på mine smykker er et tyndt lag guld på overfladen af smykket. Dette vil med tiden falme eller ridses af, og er dermed ikke en reklamation. Mange faktorer indvirker i hvor hurtigt dette vil ske, blandt andet: brugen af cremer og kosmetikprodukter, i hvilke sammenhænge du bruger smykkerne, samt det naturlige indhold af stoffer kroppen udskiller.

Hvad kan du gøre?

- Under brugen af cremer og kosmetikprodukter anbefales det, at du lader dine påførte produkter tørre fuldstændigt ind, før du påsætter dit smykke.

- I visse sammenhænge anbefales det at du tager dine forgyldte smykker af og putter dem i den medfølgende æske/pose. Dette er blandt andet når du: vasker hænder, går i bad, skal træne eller til at sove. Hvis dette overholdes kan du forlænge forgyldningens levetid da sved og sæberester vil både slide på smykket og bygge sig op i dets detaljer.

- Kroppen udskiller naturligt affaldsstoffer og dette kan der ikke gøres noget ved. Nogle mennesker udskiller bare flere skadelige stoffer overfor forgyldningen end andre. Nogle kan derfor slide forgyldningen af på en måned, mens andre kan have et forgyldt smykke i flere år.